Forside     Løvehoved     Dværgvædder fuchs    Mine kaniner    Nyhedsbrev    Unger

 

 

  

Løvehoved - Racebeskrivelse 

Historie
Løvehoved stammer fra Belgien, hvor de kom frem i 1980èrne, men mest kendt er de nok fra England, hvorfra der er importeret flere dyr til Danmark.
Løvehoved blev optaget i Nordisk Kaninstandard 1. oktober 2003, efter at den havde været i Danmark nogle år.

 

Vægt
Løvehoved må veje fra 1300 til 1700 gram.
Idealvægt er 1500 gram.

 

 

 

Kendetegn:
Løvehoved er kendetegnet ved manken, som skal danne en cirkel rundt om hovedet, hvor hårene er 3,5-8 cm lange.

Desuden skal den have en fremadpegende pandelok mellem ørerne. Løvehoved er anerkendt i alle farver og mange tegninger.

Løvehoved kan enten præsentere sig liggende, med vægten samlet på benene, med let løftet bryst eller stolt knejsende med strakte forben.

 

 

 

Kropform
Kroppen er kort og kompakt. Let knoglebygning med faste balancerende muskelpartier. Jævn ryglinie og velafrundet bagparti.

 

 

 

Pels
Det der bestemmer om der er tale om en løve, er selve behåringen, også kaldet løvegenet. Løvebehåringen er en afvigende hårstruktur. Dvs. at kaninen i de områder, hvor den bliver langhåret, har en helt anden slags pels. Som udgangspunkt findes disse områder på kroppen i nakken, evt. lidt ud på panden og kæber, på bryst, forparti og hen langs siderne i et bælte der strækker sig ned til lige over halen på dyrene. Området strækker sig ikke ud på benene eller ind på selve bugen. I dette område har behåringen en helt anden pelsstruktur og et helt andet "livsforløb" end almindelig korthåret pels. Der er en del der tyder på, at de slet ikke fælder på disse steder af kroppen. Hårene vokser kraftig og ud til en bestemt længde, mens dyrene er unge, men udviklingen af pelsen stopper så - uden yderlige vækst senere. Samtidig - kører pelsen i den korthårede region et andet livsforløb. Her fældes der naturligt første gang i 2 - 3 måneders alderen, som ungdyr og senere forår og efterår, som vi kender det på andre kaniner.

 

 

En meget vigtig detalje i avlen med løver er, at de korthårede områder breder sig og æder mere og mere af løveregionerne for hver gang kaninen fælder, dvs. jo ældre dyret bliver. Kaninens udseende er faktisk i udvikling hele livet. De områder med løvebehåring, der dog er mest langtidsholdbare er nakken, en krans rundt langs kæbernes kant, lidt ned på forpartiet samt et lille område over halen. Her beholder de bedste og mest stærke løver deres kraftige behåring hele livet. Derfor er navnet løvehoved opstået. Men omvendt er disse bedste og mest stærke løver oprindeligt startet med en virkelig kraftig behåring (fig. 1) for ellers kunne de intet have tilbage efter f.eks. 3 år (fig. 3) For at styrke udseendet af løve, tilstræbes det at have så meget manke og behåring på forpartiet af dyrene som muligt og så lidt skørter (hår henad siderne) som muligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Løvehovede - løvemankegen:

- mm = Ingen løvegen.
-Mm = Enkelt løvegen.
-mm + MM vil altid give Mm til hele kuldet.
-Mm + Mm vil give 1/3 mm, 1/3 Mm, 1/3 MM.
-Mm + MM vil give ca 3/4 MM, 1/4 Mm, 0 mm.
-MM = dobbelt løvegen.
- MM + MM vil altid give MM.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Kilde : Dværgkaninklubben  og Danmarks kaninavlerforening.